Ny brandidentitet med ansvarlighed i centrum


Transportbranchen vejer tungt i regnskabet over verdens samlede udslip af CO2 – og spiller af samme grund en central rolle i den grønne omstilling. Hos Dania Connect A/S, en af Danmarks største indlandstransportører af skibscontainere, valgte ledelsen at sætte bæredygtighed øverst på agendaen og redefinere sit brand.

Første skridt i den omfattende transformation af den mere end 80 år gamle transportvirksomhed med en fortid under A.P. Møller-Mærsks syvtakkede stjerne var at udarbejde en samlet strategi for virksomhedens ansvarlighed. Til den opgave blev konsulenthuset kissCSR, der er specialister i rådgivning inden for bæredygtighed, hentet ind. 

Da bæredygtighedsstrategien med dens indsatsområder, mål og midler var på plads, blev stafetten givet videre til Won Won. De to ejere af virksomheden havde på det tidspunkt i processen besluttet, at virksomheden skulle ændre navn fra det daværende Dania Trucking A/S til Dania Connect A/S. 

Opgaven for Won Won havde ni overskrifter:

  • Visuel identitet, herunder re-design af logo

  • Kommunikationsplatform med afsæt i bæredygtighedsstrategien

  • Kernefortælling med ansvarlighed som et centralt element

  • Payoff til at understøtte kernefortællingen

  • Konceptualisering af bæredygtighedsstrategiens indsatser og mål

  • Website, design og indhold

  • Profilvideo med fokus på ansvarlighed

  • Intern lancering og forankring af det nye brand

  • PR i forbindelse med navneskiftet og den nye brandidentitet

En ting er at skabe en bæredygtighedsstrategi med indsatser og mål. Noget andet er at forankre initiativerne i virksomhedens kultur og kommunikere dem, så bæredygtigheden tilfører merværdi til brandet.

Hos Won Won fik vi hjælp til både den interne og eksterne kommunikation, og særligt konceptet ”De ni omtanker” har givet os en effektiv kommunikationsplatform til at formidle vores bæredygtighedsinitiativer.

I det hele taget har Won Won sat deres markante aftryk på vores revitaliserede brand lige fra formuleringen af en ny kernefortælling til visuel identitet, profilfilm, website og PR.
— Frank Hjortekær-Jensen, Group CEO & Owner
En glad mand i sort jakkesæt og hvide skjorte står indendørs, baggrund med lys, planter og moderne boligindretning.

Et stærkt brand starter med et klart blik udefra.

Vil du have en uforpligtende snak med os om jeres brand og virksomhed?
Skriv, ring eller book et møde med mig
– helt uforpligtende.

Jes Ejsing

CEO / Brand Advisor / Partner

+45 2265 3005 jes@wonwon.dk

Forrige
Forrige

Unitek

Næste
Næste

Danmatic