Planeten skal reddes. Lad os starte med kaffen
Vidste du, at hvis vi ikke gør noget, så forsvinder halvdelen af alle kaffearealer i løbet af de næste 25 år? Det gør Peter Larsen Kaffe noget ved med produktet Impactkaffe. Won Won har udviklet navn, logo og fortælling til det særlige kaffekoncept.
Vi skal redde kaffen
Det står skidt til med kaffedyrkningen, og problemet er opstået gennem den måde, kaffe er dyrket på gennem de seneste 100 år:
Kaffeplanten vokser naturligt i skyggen af andre træer. Men træerne er blevet fældet for at dyrke kaffen mere intensivt. Kaffemarker er blevet til monokulturer, der kræver masser af kunstgødning, pesticider og vand. Monokulturer har svært ved at modstå vildt vejr og sygdomme. Det giver kaffefarmerne ringere høst og udpiner jorden.
Hvis man fremskriver den nuværende udvikling, vil halvdelen af alle arealer til dyrkning af kaffe være ubrugelige inden 2050. Ret vildt!
Impactkaffe fremmer skovlandbrug
Men der findes heldigvis en løsning for fremtidens kaffe. Nemlig omlægning til såkaldt skovlandbrug, hvor kaffen får lov at vokse sammen med andre planter.
Peter Larsen Kaffe har udviklet konceptet Impactkaffe, hvor de sammen med deres kunder hjælper kaffefarmere med at omlægge monokultur til skovlandbrug.
Omlægningen starter en positiv spiral med mere frugtbar jord og flere dyr og insekter. Farmeren skal bruge mindre kunstgødning, pesticider og vand. Samtidig bliver produktionen af kaffe klima-positiv, fordi træerne binder CO2-udledningen. Skovlandbrug betyder også, at farmerne kan øge indtjeningen med op til 90%, fordi de kan sælge CO2-kreditter og afgrøder fra træer og buske.
Nuanceret, men enkel kommunikation
Won Won har hjulpet Peter Larsen Kaffe med at udvikle kommunikationen til det nye koncept.
Projektet var kendetegnet ved at være kompliceret og videnstungt stof, der skulle formidles enkelt og indbydende, men stadig nuanceret.
Materialerne skulle blandt andet bruges af Peter Larsen Kaffes konsulenter, som skal fortælle store og små erhvervskunder om det nye koncept.
Won Won har hjulpet med
– Udvikling af navn
– Design af logo
– Udvikling af payoff
– Kernefortælling for produktkonceptet
– Idé til og produktion af animationsfilm
Vi aner ikke om vi ville være et godt bureau for dig.
Det ved man nemlig først, når man har
- testet kemien 
- talt om målsætninger og udfordringer 
- matchet behov mod kompetencer 
Derfor er vi altid klar på et uforpligtende møde.
Skriv, ring eller book et møde.
 
                         
            
              
            
            
          
               
            
              
            
            
          
               
            
              
            
            
          
               
            
              
            
            
          
               
            
              
            
            
          
               
            
              
            
            
          
              